Souschef til GRØD
GRØD søger en dygtig assistant store manager til at lede og drive en af vores grødbarer i København. Bliv en del af et dygtigt team af madglade og servicemindede mennesker.
Vi svarer normalt indenfor en uge
GRØD søger en ny assistant store manager til København
GRØD har eksisteret i 14 år, og har i dag 10 grødbarer i Danmark og 1 i Norge. Siden den første åbning i 2011 har vi mindet vores gæster om hvor sindssygt lækkert grød kan være, og vist hvorfor den gamle grød-tradition er værd at værne om.
Om jobbet
Som assistant store manager har du ansvaret for at støtte store manageren en af vores grødbarer og det tilhørende team. Du skal sørge for at grødbaren står skarpt, at maden smager fantastisk og at jeres team på 12-15 medarbejdere har det godt, spiller hinanden gode. Det er derfor vigtigt at du kan bidrage til at motivere, lede og skabe mening for dit team.
I GRØD brænder vi for vores arbejde, og har en forventning om det samme fra vores kolleger. Der er mange forskelligartede opgaver, og du skal derfor forvente, at det tager tid og engagement inden du for alvor føler at du mestrer jobbet. Til gengæld vil du opleve at arbejde i en virksomhed, der tilstræber at skabe et stærkt fællesskab, en sjov hverdag og en grundlæggende følelse af mening, samt en arbejdsplads der sætter en dyd i at man hele tiden udvikler sig og bliver dygtigere.
Sammen med din Store manager skal du sikre dagligdagen i vores lille, men travle butik.
Dine primære arbejdsopgaver:
Lave lækker grød og god service for vores gæster.
Bidrage til at holde kontrol over økonomi, vareforbrug og lønkroner
Sikre rene og hyggelige rammer omkring vores gæster
Sikre god vedligehold af grødbaren og driftsmidler
Bidrage til fællesskabet
Om dig
Du vil få succes i jobbet, hvis du tager ejerskab, er nysgerrig på at lære - og god til at lære fra dig. Du trives med at have mange bolde i luften og forstår at sætte tonen og bidrage til en sund arbejdskultur.
Det forventes at:
Du nyder at bruge tid i køkkenet og servicere gæster
Du trives i et ungt team bestående af 12-15 motiverede medarbejdere
Du evner at organisere og holde overblik
Du kan holde hovedet koldt i travle situationer og har gennemslagskraft
Du er motiverende og anerkendende, og har en diplomatisk tilgang til andre mennesker
Du kommunikerer klart og har en imødekommende udstråling.
Evnen til at arbejde produktivt, både under højt og lavt tempo
Vi tilbyder dig:
En attraktiv og social arbejdsplads
Friheden til at styre dine arbejdstider selv - med en god variation af timer fra tidlig morgen til sen aften, hverdage og weekender
En spændende og afvekslende hverdag
Muligheden for at lede og udvikle et ungt og energisk team
Ansættelse på timelønnet funktionær vilkår
Om GRØD
Grød har åbnede for første gang dørene i et lille kælderlokale på Jægersborggade tilbage i 2011. Siden da er vi vokset til 10 grødbarer i danmark, og 1 grødbar i Oslo hvor kvalitet og bæredygtighed er i fokus – vores mål er at være en del af den plantebaserede revolution og vise hele verden at grød er så meget mere end kedelig, klistret havregrød.
Vi arbejder i små butikker hvor kvalitet, samarbejde og struktur er altafgørende for, at vi kan lave den perfekte grød, give vores gæster den helt rigtige oplevelse og have den bedst mulige hverdag. Vi værdsætter fælleskab, ærlighed og folk med fed energi!
Vi gør vores bedste for at facilitere fælleskabet - og har bl.a. løbeklub og andre sociale arrangementer.
Interesseret?
Hvis det lyder interessant, håber vi på at modtage din ansøgning. Samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
GRØD
- Department
- GRØD Danmark
- Rolle
- Assistant Manager
- Lokationer
- GRØD Jægersborggade, GRØD Nordre Frihavnsgade, GRØD Torvehallerne, GRØD Vesterbro, GRØD Falkoner Alle, GRØD Birkegade
Hvem er GRØD?
I skrivende stund har vi 10 butikker, en webshop, udgivet flere kogebøger og har produkter hos alle de største detailkæder i Danmark.
Vi er helt vildt glade, stolte og ydmyge over at være nået så langt med det - på papiret - umulige og mærkelige grødprojekt. Vi drømmer videre og håber på at lave flere gode grødprodukter og åbne flere butikker i danmark og resten af verden!